Security Lab

For dig, der brænder for digital sikkerhed

og ønsker at gøre en forskel i samfundet

I et dynamisk og tværfagligt miljø samarbejder vi med udviklere, antropologer og sikkerhedseksperter for at beskytte virksomheder og offentlige institutioner mod digitale trusler. Vi arbejder med spændende teknologier og har et tæt samarbejde med forskere på danske og udenlandske universiteter. Med stor frihed og indflydelse på dine opgaver kan du både sikre digitale løsninger og formidle din viden til en bred målgruppe. Her er din indsats med til at skabe tryghed og stabilitet i et digitalt Danmark.

Som cybersikkerhedsspecialist vil du arbejde med at beskytte systemer mod cybertrusler.  Du bliver en del af et team af erfarne eksperter, der hjælper både offentlige organisationer og erhvervslivet med sikre digitale løsninger. 

  • Sårbarhedsvurdering og risikostyring: Afdække sårbarheder i kundernes systemer og hjælpe med at prioritere sikkerhedsforanstaltninger, så de får mest muligt ud af deres ressourcer.
  • Cybersikkerhedsstrategi og -design: Rådgive om, hvordan sikkerhed kan tænkes ind fra starten af udviklingen af digitale løsninger – såkaldt Security by Design.
  • Sikkerhedstests og evalueringer: Udføre sikkerhedsreviews, penetrationstests og systemvurderinger for at sikre, at der ikke er uopdagede svagheder i softwaren eller infrastrukturen.
  • Compliance og lovgivning: Hjælpe virksomheder med at efterleve nationale og internationale cybersikkerhedskrav og -standarder, som f.eks. NIS2, Cyber Resilience Act og ETSI EN 303 645.
  • Rådgivning og sparring: Være en betroet sparringspartner for både IT-afdelinger og ledelse i virksomheder, der ønsker at styrke deres cybersikkerhed.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med cybersikkerhed, enten som specialist eller i en teknisk rolle med fokus på sikkerhed.
  • Er dygtig til at analysere og forstå komplekse sikkerhedsudfordringer og finde løsninger, der kan beskytte virksomhedens data og infrastruktur.
  • Har kendskab til relevante cybersikkerhedsstandarder og lovgivning, og har evnen til at implementere dem i praksis.
  • Er vant til at arbejde med både tekniske løsninger og forretningsmæssige behov – og kan kommunikere komplekse sikkerhedsemner til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
  • Er nysgerrig og opdateret på de nyeste trusler, teknologier og metoder inden for cybersikkerhed.

Hvorfor vælge os?

  • Spændende og udfordrende projekter: Du vil arbejde med et bredt spektrum af kunder og projekter, der giver dig mulighed for at udvikle dig indenfor cybersikkerhed og arbejde med cutting-edge teknologier.
  • Ekspertise og læring: Du bliver en del af et team af eksperter, der konstant opdaterer sig på de nyeste tendenser og trusler inden for cybersikkerhed. Du vil blive involveret i forskningsprojekter om de nyeste krav og løsninger.
  • Bæredygtig sikkerhed: Vi er ikke kun fokuseret på at løse de tekniske udfordringer – vi sikrer, at cybersikkerheden er forankret i virksomhedens kultur og arbejdsprocesser, så vores kunder er forberedte på fremtidens trusler.

Er du klar til at styrke Danmarks digitale modstandskraft? Bliv en del af Alexandra Instituttets cybersikkerhedsteam, og vær med til at sikre, at vores kunder kan navigere trygt i en digital verden. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Alexandra Instituttet A/S
Åbogade 34, 8200 Aarhus N
Tlf: +45 70 27 70 12
CVR Nr.: 24 21 33 66