Lokation: Aarhus eller København
Vil du stå i spidsen for et af Danmarks stærkeste faglige miljøer inden for cybersikkerhed og kryptografi? Vi søger en leder, der kan sætte retningen for Security Lab, udvikle dygtige specialister og omsætte forskning til sikkerhed og forretning for danske virksomheder og vores samfund.
Alexandra Instituttet er Danmarks eneste GTS-institut inden for IT og digitalisering, og siden 1999 har vi bragt den nyeste viden fra universiteterne ud i danske virksomheder og myndigheder. Vi har rødder i forskningen, og vi stiller krav til den. Vi er mere end 100 medarbejdere med vidt forskellige baggrunde: dataloger, matematikere, kryptografer, ingeniører, antropologer, specialister, projektledere og mange flere. Tværfagligheden er vores styrke, og vi bruger den til at skræddersy teknologi med faglighed, uvildighed og ansvarlighed.
Vi arbejder både med anvendt forskning sammen med universiteter og erhvervsliv og med kommercielle konsulentopgaver, og vi skaber synergi mellem de to verdener. På sikkerhedsområdet ved vi, at tillid er mindst lige så afgørende som kode. Vi udvikler digitale løsninger med mennesker, for mennesker.
Security Lab arbejder med alt fra forskning i nye krypteringsteknologier til kvantesikring af kritisk digital infrastruktur med de danske myndigheder, sikkerhedsreview og certificering af cybersikkerheden i produkter og IoT-løsninger. Vi hjælper små og store virksomheder og offentlige myndigheder med at få styr på cybersikkerheden, ikke mindst i lyset af NIS2, Cyber Resilience Act og AI Act.
Vi fungerer som uvildige rådgivere og indgår i nationale partnerskaber gennem bl.a. Nationalt Forsvarsteknologisk Center, Security Tech Space, som vi har været med til at stifte, Industriens Fond, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Forsvaret.
Afdelingen består af ni medarbejdere, og vi har en kultur præget af faglig nysgerrighed, høj kvalitet og frihed under ansvar.
Som Head of Security Lab får du det samlede ansvar for afdelingen med forretning, faglighed og personaleledelse. Du bliver en del af Alexandras ledergruppe og får bl.a. ansvar for at:
Rollen er forretningsmæssig, ledelsesmæssig og faglig for afdelingen. Ansvaret for Alexandras interne IT-sikkerhed ligger ikke i denne stilling.
Som person er du samlende og tydelig. Du skaber et ærligt miljø, hvor man siger tingene, som de er. Du giver dine medarbejdere sparring og tillid, og du træffer beslutninger, når det er nødvendigt. Du er ambitiøs på teknologiens vegne, men i øjenhøjde med kunder og kolleger, og du trives i det ukendte. Du er resultatorienteret, tager initiativ, driver forandringer og har lyst til at drive forretning med faglig troværdighed.
Du bliver ansat som Head of Security Lab med direkte reference til vores CEO, Niels Husted Kjær, og indgår i ledergruppen.
Du kan have din primære arbejdsplads i enten Aarhus eller København. I Aarhus holder vi til i IT-byen Katrinebjerg, og i København på IT-Universitetet ved DR Byen. Uanset lokation må du forvente jævnlige rejser mellem kontorerne for at være nærværende for hele afdelingen og deltage i ledermøder.
Vi tilbyder frihed under ansvar og en vis fleksibilitet i hverdagen, men vi lægger vægt på at mødes på kontoret, fordi det faglige og sociale fællesskab betyder noget.
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning via vores karriereside. Ansøgningsfristen er 11. december 2026. Vi holder screeningssamtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hos Alexandra tror vi på, at innovation fremmes af medarbejdere med mange forskellige baggrunde. Det gælder fagligt, men også i forhold til køn, alder, religion, nationalitet og etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Niels Husted Kjær på telefon 40 99 55 02 eller niels.husted.kjaer@alexandra.dk.
alexandra@alexandra.dk